Tuesday, May 26, 2015

En Mærkelig Grisling

Der blev kun lejlighedsvis bragt illustrationer i de danske aviser fra 1600 og 1700-tallet. Mange af de eksempler vi kender, dokumenterer til gengæld et væld af usædvanlige hændelser og fænomener, mens andre, som minimum, afslører noget ligeledes interessant, om datidens syn på samme. Faktisk er det allertidligste billede, der blev anvendt i den danske presse, et kobberstik af en udstoppet "basilisk" (bragt i avisen Extraodinaires Maanedlige Relationer i september 1674).

En af de største trends, var i den sammenhæng udstillingen, beskrivelsen og fortolkningen af dyr og mennesker, der af den ene eller anden grund, var blevet bemærkelsesværdigt misdannede ved fødslen. Går man helt tilbage til de tidligste danske aviser - om man vil, helt tilbage til de første flyveblade - ser man en kraftig tendens til, at tolke disse hændelser som varsler. Efterhånden som man bevæger sig frem i tiden, bliver historierne dog behandlet mere og mere som rendyrket curiosa, hvilket leder tankerne hen på en af de helt store litterære hjørnesten i min opvækst, En Skør, Skør Verden.

Her vil jeg bringe et lille eksempel på en sådan historie, fra månedsavisen Extraordinaire Relationer, september 1761, med en dertilhørende illustration, som jeg synes har en vis kunstnerisk kvalitet over sig, uden at det bliver for morbidt:

Til deres fornøjelse som elsker curiosa naturalia, har man ej vildet efterlade at slutte denne relation ved at berette, at ved Loppeholm i Sjælland er af en soe kastet 10 griise, hvoriblant haver været en vanskabning med et underlig hoved, og en tryne som en elephants snabel, hvilken levede 2de timer efter at den var kastet, og nu er at see udi Mad. Scharffenbergs Apotheque udi spiritu vini conserveret, hvorefter følgende tegning er taget, eftersom denne vandskabning bedre lader sig vise ved en aftegning end beskrivelse.




Hvem ved, måske findes denne mærkelige grisebasse stadig, et eller andet sted i det danske land. Man må i den forbindelse da håbe, at den har fået skiftet "vandet" et par gange siden.

Sunday, May 10, 2015

Amanda Lear AKA....

Discofreaks fra hele verden har grublet over, hvordan dette kvindemenneske dog kunne besidde så dyb og mandlig en stemme, og en del fyre har i den forbindelse været usikre på, om det nu var ok at være tiltrukket af hende - og selvfølgelig har rygterne også gået i Danmark. Jeg er stadig i tvivl, selv efter at have læst nedenstående i september '78 nummeret af Ung NU, men til gengæld rummer denne notits en åbenbaring af langt større værdi. Nemlig, at Amanda Lear dengang gik under navnet...Orgasme-Gurli!



Sunday, May 3, 2015

De Sprængte Bilruder i Birkerød

I Birkerød var der i begyndelsen af 1960'erne store problemer på en bestemt strækning af Kongevejen, nemlig området ved Kajerød Bakke. Over en periode på et par uger, fik adskillige bilister ødelagt deres forruder blot ved at køre forbi her, og sagen blev taget så alvorligt at Justitsministeriet til sidst kom på banen og involverede Teknologisk Institut i opklaringen af fænomenet.

Flere forskellige teorier blev fremsat, blandt andet at sprængningerne skyldtes skud affyret fra soldater på Høvelte Kaserne. Dette blev dog hurtigt afvist som værende en mulighed, men eftersom der i mange af sagerne var huller som efter et projektil i forbindelse med de sprængte ruder, fortsatte spekulationerne om at eventuelle krybskytter kunne stå bag.



Politiken, 11. februar 1963.

Den 10. februar 1963 var tallet oppe på 17 sprængte bilruder, hvoraf hele 4 var røget dagen forinden. På dette tidspunkt overvejede teknikerne blandt andet, om sprængningerne kunne skyldes særligt kraftige vibrationer fra bestemt modeller af DSB's MY og MX tog, der på det tidspunkt kørte parallelt med den berygtede strækning. Man havde tidligere set eksempler på at netop denne type tog havde ødelagt inventar på fabrikker m.m. alene ved forbikørsel, så det synes at være en oplagt mulighed.

DSB-tog af mærket MY 1145, fremstillet i slutningen af 1950'erne. En mulig årsag til de sprængte ruder?

Men hvorfor sprængte bilruderne lige netop på Kajerød Bakke, når der var strækninger hvor biler kørte endnu tættere på disse tog, hvor ingen lignende tilfælde var hændt? Der blev i den forbindelse bragt andre forslag på banen, både som supplement og som alternativ til toghypotesen, såsom ujævnheder på vejen eller særlige temperaturudsving. Hvor sandsynlige disse forklaringer er, vil jeg lade andre om at vurdere. Jeg har endnu ikke fundet nogen artikler der indeholder en officiel opklaring af fænomenet, men hvis og i så fald jeg skulle finde en sådan, vil jeg naturligvis bringe en opdatering.

Ellers er der vist kun tilbage at sige: Pas på derude. Især på bakken ved Birkerød.